Red Barnet

Flyt sociale indsatser ud i naturen – og styrk børn og unges trivsel og livsduelighed


Dato og tid

Onsdag d. 18. april 2018 kl. 09:00 til torsdag d. 19. april 2018 kl. 16:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 15. april 2018 kl. 23:00

Sted

Fænø-Sund
Oddevejen 8
5500 Middelfart
Denmark

Arrangør

Red Barnet
+45 30510929
mkj@redbarnet.dk



I de senere år har der været en stigende interesse for at bruge naturen til en målrettet social indsats i arbejdet med børn, unge og familier. Der er gjort mange nye erfaringer i hele landet - både inden for forskning og praksis - og stadig flere målgrupper oplever skov, strand, friluftsliv, vind i håret og stjernehøjt til himlen som en direkte løftestang til et bedre liv.

Med denne konference ønsker Red Barnet og samarbejdspartnere at udbrede, dele og kvalificere de vigtigste erfaringer og forskningsresultater, som er gjort på det natursociale område for børn og unge.

Du har bl.a. mulighed for at:

 - Høre om erfaringer fra forskellige natursociale indsatser.

 - Få indblik i den teoretiske viden, der ligger bag børnesyn, neuroaffektiv       udviklingspsykologi og legeteori.

 - Få viden om de nyeste forskningsresultater vedrørende børn, unge og natur.

 - Vælge mellem 15 forskellige workshops med praktiske eksempler.

 - Blive inspireret af samarbejder, som har opnået gode resultater, og måske møde dine nye samarbejdspartnere.

Konferencen er både for dig, der vil blive klogere på, hvordan naturen kan bruges til at styrke børn og unge, og for dig, som allerede er i gang, men vil kvalificere din viden og have nye ideer og inspiration.

Her finder du detaljeret program:
https://redbarnet.dk/media/4212/flyt-sociale-indsatser-ud-i-naturen-program-april-2018pdf.pdf

Overnatning på Fænøsund
Mulighed for tilkøb af overnatning mellem de to konferencedage sker direkte hos Fænø-Sund konferencecenter via dette link: https://midti.dk/redbarnet

Aftenarrangement d. 18. april kl. 18.00 til 21.00
Vær med til en ekstra netværksdimension mellem de to konferencedage. På Naturcenter Hindsgavl 2 km. fra Fænøsund, er der sammensat et hyggeligt aftenprogram med mad og naturoplevelser. Mød gode kollegaer og fagprofessionelle fra hele landet til gourmet bålmad og et glas vin.
Mellem kl. 21 og 22 er der søget for bustransport tilbage til Fænøsund.
Prisen er 169,- kr. inkl. en øl eller vand. På menuen står hjortevildt, kylling eller en vegetar ret.
Husk tilmelding under "tillægsydelser".

Betingelser for tilmelding:
Deltagergebyr refunderes ikke efter d. 15.2.2018. Efter denne dato betragtes tilmelding som bindende.

Find vej til arrangementet

Kontaktinformationer til arrangør

Red Barnet
+45 30510929
mkj@redbarnet.dk